Facebook Google Analytics Tracker: Mål effekten af din Facebook fanside
Det er jo så populært i dag for alle virksomheder og organisationer, at have sin egen fanside på Facebook, så hvorfor ikke også måle på effekten af ens fanside? Det mener jeg faktisk er helt essentielt at man gør (og iøvrigt gør med al sin markedsføring). Særligt fordi der stadig er få erfaringer og effektmålinger af virksomheders Facebook markedsføring, så er der behov for viden om effekten af sin egen fanside.
Heldigvis er der en løsning: FBGAT - som står for FaceBook Google Analytics Tracker. Det er gratis (som Google Analytics jo er) og open source.
Med dette kan du måle antal besøgende på din Facebook side, trafikkilder, søgeord, demografi, etc. Ganske ligesom du kender det fra Google Analytics
Så nu er der ikke længere nogen undskyldning, for ikke at vide hvor populær ens fanside på Facebook er.
Læs mere om FBGAT her, hvor du også kan downloade det.








