Alle taler om det men ingen gør det…
Hamlet on dvd Nedenstående indlæg er fra en artikel vi tidligere på året havde i Børsen MedieMarked.
Alle taler om det men ingen gør det….
I længere tid har der været en debat i medierne, reportager fra udlandet og udtalelser fra branchepersoner fra alle sider af bordet, omkring utraditionel markedsføring. Med dette mener jeg brug af de traditionelle medier på en kreativ og utraditionel måde, og ligeledes det at tænke helt nye kommunikationskanaler ind i marketingstrategien.
Debatten har gået meget på, hvilke parter indenfor marketingindustrien, man som annoncør skal gå til, hvis man ønsker utraditionel markedsføring. Hvem skal tage teten, hvem kan rådgive om det, og hvem kan udføre det.
Først og fremmest er der vist ingen tvivl om at for at få højere effekt ud af sin markedsføring i dag, er der behov for at gøre noget utraditionelt. Effekten af traditionel markedsføring er generelt set faldende, og udbuddet af produkter, budskaber og brands er stigende. Skal man opnå en fordel og forspring i markedet er man nødt til at gøre noget, der er markant anderledes, og her kan utraditionel markedsføring være recepten.
Annoncørerne er selvfølgelig bevidste om udviklingen. Det er vores erfaring at efterspørgslen efter at gøre noget anderledes og skille sig ud på sit marked klart er stigende.
Annoncørerne efterspørger som altid kreative løsninger og den gode idé, men også den kreative og innovative strategi. Utraditionelle marketingløsninger og samarbejdspartnere, der kan tænke uafhængigt af medier og kreativt i brug af medierne.
Hvor ligger opgaven?
Medierne er som ofte med på at gøre noget anderledes, men eftersom det ikke er på dette marked der er størst volumen i forhold til indtjening, er det heller ikke her de har størst fokus. Endvidere mangler mediehusene ofte kreative kompetencer når selve idéen skal udføres.
Mediabureauerne er lidt den samme historie som medierne. Men mediabureauerne har samtidig den “mangel” at selvom de engang imellem tænker anderledes medieløsninger, så kan de ikke udføre det. De beskæftiger ikke de kreative folk som kan eksekvere en idé, som man kender fra reklamebureauer.
Endvidere er det min påstand, at man hos flere mediabureauer ikke ”vil” tænke kreative og utraditionelle medieløsninger, fordi det ligger for fjernt fra mediabureauets oprindelige rolle og generelle forretningsmodel og dermed også indtjening.
Hos reklamebureauerne er der stor villighed til at tænke utraditionelt, men alligevel ender det oftest med den traditionelle løsning. Klichéen om 2 reklamefilm og 1 annonce passer desværre alt for ofte.
Hvorfor tænker reklamebureauerne så traditionelt ? Måske er de bange for at gøre noget utraditionelt, hvor de ikke på forhånd har en indikation om resultatet ! Med en reklamefilm har man altid en god idé om hvilken effekt det vil skabe. Bange, fordi de ikke vil miste kunden i sidste ende, til trods for kunden måske netop efterspørger det utraditionelle og nytænkende. En anden årsag er at der er størst indtjening på at lave reklamefilm, og forretningsmodellen er bygget op herpå. Den sidste årsag mener jeg er prestige. At lave en reklamefilm giver umiddelbart mere anerkendelse - tror man. For hvad nu hvis det utraditionelle blev en kæmpe succes? Så ville det nok give meget mere anerkendelse.
Hvem skal så føre bolden i mål ?
Dybest set ligger ansvaret hos alle ovenstående parter, og bør i høj grad være et samarbejde. Dog mener jeg, at det er hos os – altså reklamebureauerne – at initiativerne for alvor skal tages. Hos gefühl betragter vi os som en del af ”nye tids reklamebureauer”, der er klar til at påtage os ansvaret og opgaverne, der følger med det nye mediebillede.
Teten skal tages hos reklamebureauer, der er medieuafhængige, og forstår mediebilledet i dag, og særligt de nye medier, men også forstår at tænke medier og kanaler der ikke er opfundet endnu.
Dem som forstår at tænke strategi, koncept og eksekvering som en helhed, og ikke som en opgave for hhv. kontaktafdelingen og den kreative afdeling. Dem der arbejder uden facitlister. Dem der tør tænke utraditionelt og udfordre i alle led, og generelt tør udfordre vanetænkningen. Dem der godt ved at de traditionelle mediers effekt er faldende, og dem der godt ved hvad utraditionel markedsføring kan føre til af høj effekt. Og måske vigtigst af alt; Dem der tænker i kundens behov, frem for hvor der er højest indtjening og størst prestige i branchen.
Dem der ikke bare nøjes med at tale om det, men også gør det…







